Vladimir Putin

Vladimir Putin
Владимир Путин

(18. juni 2023)
Ruslands 2. og 4. præsident
Nuværende
Overtaget embede
7. maj 2012
Premierminister
Foregående Dmitrij Medvedev
Embedsperiode
7. maj 2000 – 7. maj 2008
fungerende: 31. december 1999 – 7. maj 2000
Premierminister
Foregående Boris Jeltsin
Efterfulgt af Dmitrij Medvedev
Ruslands premierminister
Embedsperiode
8. maj 2008 – 7. maj 2012
Præsident Dmitrij Medvedev
Første
vicepremier-
minister
Sergej Ivanov
Viktor Subkov
Igor Sjuvalov
Foregående Viktor Subkov
Efterfulgt af Dmitrij Medvedev
Embedsperiode
16. august 1999 – 7. maj 2000
fungerende: 9. august 1999 – 16. august 1999
Præsident Boris Jeltsin
Første
vicepremier-
minister
Nikolaj Aksjonenko
Viktor Khristenko
Mikhail Kasjanov
Foregående Sergej Stepasjin
Efterfulgt af Mikhail Kasjanov
Leder af Det Forenede Rusland
Embedsperiode
7. maj 2008 – 26. maj 2012
Foregående Boris Gryslov
Efterfulgt af Dmitrij Medvedev
Direktør for FSB
Embedsperiode
25. juli 1998 – 29. marts 1999
Præsident Boris Yeltsin
Foregående Nikolaj Kovaljov
Efterfulgt af Nikolaj Patrusjev
Personlige detaljer
Født 7. oktober 1952 (71 år)
Leningrad, Russiske SFSR, Sovjetunionen
Fulde navn Vladimir Vladimirovitj Putin
Nationalitet Rusland Rusland Russisk
Politisk parti Sovjetunionens kommunistiske parti (1975–91)
Vores hjem - Rusland (1995–99)
Forenighed (1999–2001)
Uafhængig (1991–95 og 2001–08)
Det Forenede Rusland (2008–)
Andre politiske
tilhørsforhold
Alrussiske folkefront (2011–)
Højde 1,70 m[1]
Ægtefælle(r) Ljudmila Sjkrebneva (g. 1983; sk. 2014)
Partner Alina Kabajeva
Børn 2
Mor Marija Ivanova Putina
Far Vladimir Spiridonovitsj Putin
Bopæl Novo-Ogarevo, Moskva, Rusland
Uddannelses­sted Sankt Petersborgs Statsuniversitet
Religion Russisk-ortodoks
Underskrift
Militærtid
Troskab Sovjetunionen Sovjetunionen
Værn KGB
Tjenestetid 1975–1991
Rang Oberstløjtnant
Udmærkelser =Æresordenen Æresordenen
Links
Officiel hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Vladimir Vladimirovitj Putin (russisk: Влади́мир Влади́мирович Пу́тин, født 7. oktober 1952 i Leningrad) er en russisk politiker og tidligere efterretningsofficer, der aktuelt besidder embedet som præsident for Rusland. Putin har fungeret uafbrudt som præsident eller premierminister siden 1999: som premierminister fra 1999 til 2000 og fra 2008 til 2012, og som præsident fra 2000 til 2008 og siden 2012.[2]

Putin arbejdede som udenlandsk efterretningsofficer i KGB i 16 år og steg til oberstløjtnant, før han trak sig i 1991 for at begynde en politisk karriere i Sankt Petersborg. Her blev han udnævnt til og havde forskellige positioner i det politiske administrations- og embedsværk i Sankt Petersborg, inden han i 1996 flyttede til Moskva for at slutte sig til præsident Boris Jeltsins administration. Her fungerede han kortvarigt som direktør for den føderale sikkerhedstjeneste (FSB) og sekretær for Ruslands sikkerhedsråd, før han blev udnævnt til premierminister den 16. august 1999.[3]

Efter Jeltsins tilbagetræden i december 1999 blev Putin fungerende præsident i Rusland. Ved det efterfølgende præsidentvalg i Rusland den 26. marts 2000, mindre end fire måneder efter han var blevet indsat som fungerende præsident, blev han valgt direkte til sin første periode som præsident. Han blev genvalgt i 2004, mens forfatningsmæssige begrænsninger (forfatningen tillod på daværende tidspunk kun, at man maksimalt kunne side to på hinanden følgende perioder som præsident) gjorde, at han ikke opstillede i 2008. I stedet fungerede Putin som Ruslands premierminister i perioden fra 2008 til 2012, under præsident Dmitrij Medvedev. Putin vendte tilbage til præsidentposten i 2012 og blev genvalgt i 2018. I april 2021, efter en folkeafstemning, underskrev han forfatningsændringer, herunder en, der ville give ham mulighed for at genopstille til yderligere to præsidentvalg, hvilket potentielt kan forlænge hans præsidentperiode til 2036.[4]

Putins regeringsperiode har været omstridt og genstand for megen kontrovers. På den ene side beskyldes Rusland af mange iagttagere for at have gennemgået demokratiske tilbageskridt[a] og et skifte til autoritarisme under Putins ledelse. Samtidig beskyldes Putins styre for at være præget af endemisk korruption samt talrige menneskerettighedskrænkelser, herunder fængsling, undertrykkelse, forgiftning og sågar drab på politiske modstandere. Ligeledes beskyldes Putins styre for at intimidere og undertrykke uafhængige medier i Rusland, ligesom det beskyldes for at modarbejde og undertrykke frie og retfærdige valg.[5]

På den anden side er der andre iagttagere, herunder hans tilhængere, der har krediteret ham for at have genrejst og genopbygget Rusland efter Sovjetunionens fald. Årene efter Sovjetunionens fald omtales populært som de "vilde 1990'ere" i Rusland, hvor landet bl.a. oplevede et stort fald i BNP, stigning i dødsrate, fald i den forventede levetid og stigende indkomstulighed.[b][6][7] I perioden 1999 til 2008, under Putins ledelse, blev det russiske BNP ca. fordoblet, og den russiske økonomi voksede i gennemsnit med ca. syv procent om året.[c][11][12] Ligeledes har nogle iagttagere påpeget, at de demokratiske tilbageskridt særligt begyndte under Boris Jeltsins regeringsperiode, som (også) var præget af endemisk korruption samt undertrykkelse og forfølgelse af politiske modstandere.[13]

Under Putin har Rusland været i krig mod tjetjenske separatister – den anden tjetjenske krig (1999-2009) – og genetablerede føderal kontrol over regionen.[14][15] Som premierminister under Medvedev havde han det politiske ansvar for førelsen af Krigen i Georgien i 2008. Under sin tredje præsidentperiode annekterede han i 2014 Krim-halvøen, og efterfølgende Krigen i Donbass, hvor Rusland gennem de selvudråbte og ikke-anerkendte republikker DNR og LPR var involveret både økonomisk og militært. Denne involvering i konflikten i Ukraine resulterede i internationale sanktioner og en finanskrise i Rusland.[16] Putin beordrede ligeledes en militær intervention i Syrien mod oprørs- og jihadistgrupper.[17] I 2021 begyndte Rusland en militær oprustning på grænsen til Ukraine, og i februar 2022 lancerede Putin en storstilet invasion af Ukraine, hvilket afstedkom international fordømmelse og udvidede sanktioner.[18] I september 2022 annoncerede Putin en delvis mobilisering og godkendte efterfølgende officielt annekteringen af fire ukrainske oblaster (Luhansk, Donetsk, Kherson og Zakarpatska) – en handling, som store dele af det internationale samfund har fordømt og erklæret ulovlig i henhold til international lov.

  1. ^ Statesmen and stature: how tall are our world leaders?, The Guardian, hentet 17. juni 2018 (fra Wikidata).
  2. ^ "Timeline: Vladimir Putin – 20 tumultuous years as Russian President or PM". Reuters. 9. august 2019. Hentet 29. november 2021.
  3. ^ Rasmus Stochflet Nielsen (19. august 2019). "Sådan har Putin formet Rusland gennem 20 år". Kristeligt Dagblad.
  4. ^ Putin underskriver lov og kan nu være præsident til 2036, Berlingske, 5. april 2021
  5. ^ Frye, Timothy (2021). Weak Strongman: The Limits of Power in Putin's Russia. Princeton University Press. s. [side mangler]. ISBN 978-0-691-21246-3.
  6. ^ a b Popov, Vladimir (2001): "Where do we Stand a Decade After the Collapse of the USSR?". Hentet 04-06-2023
  7. ^ a b Schliefer, Andrei; Treisman, Daniel, October 2003 A Normal Country – Harvard Institute of Economic Research Arkiveret 2007-09-11 hos Wayback Machine Retrieved on February 25, 2009
  8. ^ "How Bad Was the Great Depression? Gauging the Economic Impact". St. Louis Fed. Hentet 04-06-2023
  9. ^ Putin: Russia's Choice, (Routledge 2007), by Richard Sakwa, Chapter 9.
  10. ^ Judah, Ben, Fragile Empire: How Russia Fell In and Out of Love with Vladimir Putin, Yale University Press, 2013, p. 17
  11. ^ "Pessimistic Outlook in Russia Slows Investment, and the Economy". The New York Times. 18. februar 2020.
  12. ^ Guriyev, Sergey (d. 16. august 2019): "20 Years of Vladimir Putin: The Transformation of the Economy". The Moscow Times. Hentet 04-06-2023
  13. ^ An Interview with Stephen F. Cohen: "U.S.-RUSSIAN RELATIONS IN AN AGE OF AMERICAN TRIUMPHALISM". Hentet 04-06-2023
  14. ^ "Fighting in volatile Chechnya kills 13 rebels, police: agency". Reuters. 24. januar 2013.
  15. ^ "Putin Warns 'Mistakes' Could Bring Back '90s Woes". rferl.org. 17. oktober 2011.
  16. ^ "It's Official: Sanctioned Russia Now Recession Free". Forbes. 3. april 2017.
  17. ^ "Russia carries out first air strikes in Syria". Al Jazeera. 30. september 2015. Hentet 1. oktober 2015.
  18. ^ "Putin's Case for War, Annotated". The New York Times. 24. februar 2022.


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search